Levering
Vi tilbyder udbringning og afhentning med vores egne biler, dog mod betaling.
Vi er placeret i Horsens, og leverer som udgangspunkt kun i en radius af 50 km, men giver gerne en aftalt pris hvis det skulle være større arrangementer. Vær opmærksom på at i visse perioder har vi ikke mulighed for at kører særlig langt.
Når du har lavet en forespørgsel vil du efterfølgende modtage et tilbud, hvor leveringsomkostningerne fremgår.
Leveringen af de lejede varer er til døren i gadeplan eller maks 5 meter fra bilen. Vi hjælper dig gerne med at bringe varerne et andet sted hen mod betaling.
Når du bestiller online angiver du, hvilken dato du skal bruge varerne. Du vil få besked om leveringsdato i ordrebekræftelsen, denne kan dog ændres i travle perioder, op til 5 dage før den aftalte tid.
Du vil som privat lejer, blive ringet op dagen før leveringen, hvor vi aftaler et nærmere tidspunkt. Vi skal bruge minimum et 2 timers interval.
Hvis vi får angivet et sted at stille det lejede, er det ikke nødvendigt at du er hjemme ved levering.
Er du en virksomhed bliver varerne leveret inden for normal åbningstider. I vil ikke blive yderligere adviseret udover dato.
Levering og opstilling af telte:
Alle telte bliver leveret og opsat af Festgården. Det er ikke muligt for lejer selv at opsætte eller nedtage teltet.
I travle perioder kan teltene kan bliver opsat/nedtaget noget før end hvad der står i bekræftelsen endda op til en uge før festen. Vi ringer altid og aftaler nærmere – det samme er gældende for nedtagningen.
Prisen på teltet er udregnet ud fra at vi kan køre lige til. dvs. max 5 meter fra bilen. Hvis teltet f.eks. skal om i baghaven, vil der være ekstra omkostninger. Husk at oplyse adgangsforholdene senest 14 dage før vi kommer.
Det meste er på vogne, så det er vigtigt for os at vide om der er trapper eller ujævnt underlag inden vi ankommer. Hvis ikke vi får besked, vil du blive faktureret for den ekstra tid til transporten uden yderligere varsel.
Du behøver ikke være hjemme ved levering, blot hvis du angiver med 4 stole eller pinde i jorden, hvor du gerne vil have teltet placeret.
Hvis teltet skal stå på offentlig vej eller lign, så husk at søge om de nødvendige tilladelser.
Læs mere om leje af telt med opstilling her
Levering af service:
Alt vores service kommer i praktiske kurve som står i høje “stik” vogne på hjul med en hætte ned over. De kan være meget tunge så sørg for at vi kan køre med dem på fast underlag.
Der leveres ikke, hvor der er trapper. Så er det lejer som overtager transporten derfra.
I tilfælde af større ordrer kommer tallerknerne i specielle tallerkenvogne. Glas bliver leveret i kop og glaskurve, som passer ind i stikvognene. Vognene er 186 cm høje og fylder 55×55 cm
Tilbagelevering:
Når vi leverer dine varer, aftaler vi afhentningen. Oftest er det ikke nødvendigt for dig at være hjemme, når vi skal afhente igen, hvis vi får fortalt, hvor varerne stilles.
Alle vores priser er inkl. opvask på vores service. Det betyder, at du hverken skal vaske eller skylle af inden vi afhenter.
Tallerkener skal blot skrabes af. Kopper, glas og lignende skal kun tømmes for indhold.
I tilfælde af reklamationer
Inden levering:
Du modtager en ordrebekræftelse fra os. Det er denne som er gældende for din bestilling. Du bedes derfor venligst gennemgå denne nøje, så evt. mangler kan blive rettet inden leveringen.
Ved levering:
Så snart du modtager det lejede, skal du tælle det hele op og tjekke om der er noget i stykker. Hvis du mod forventning skulle finde fejl eller mangler, så skal du straks meddele dette via mail til Festgården.
Det er ikke muligt først at reklamere ved tilbageleveringen.
Hvis vi skal have mulighed for at kunne ombytte evt. defekte eller manglende varer, skal reklamationen være hos os senest fredag kl. 12.00 og pr. telefon.
Hvordan kommer vi frem til leverings prisen:
Eksempel:
Festgården Østerlundvej 8 8700 Horsens til Horsens Bibliotek Tobaksgården 12 8700 Horsens 3,9 km x 4 gange = 15,6 km
Ved 1 mand i lastbilen pr. kørt km. kr. 30,-
Ved 2 mand i lastbilen pr. kørt km. kr. 35,-
15,6 km x 30 kr. = 468,- inkl. moms
Når du laver en forespørgsel i vores katalog og sender den til os, vil du inden for nogle dage modtage den endelige fragt pris, dog har vi en minimums pris på 550,. inkl. moms
Mulighed for selv at stå for transporten:
Hvis du ønsker det, har du selv mulighed for at stå for transporten fra og til vores lager. (Flere af vores udlejnings artikler kan du desværre ikke selv hente, dette er skrevet ind under produktet) Når du modtager det lejede, er det lejers pligt at tælle det inden lejer forlader adressen. I tilfælde af mangler, efter leveres dette ikke af Festgården.
Du skal dog være opmærksom på, at mange ting ikke må ligge ned (eksempelvis stole) og flere ting ikke må transporteres på en trailer. Husk at tømme traileren for affald og medbring tæpper, presenning og snor til at binde det hele. Men kontakt os evt. inden og aftal nærmere.
Husk at tage en hjælper med hvis du ikke selv kan, der er desværre ikke hjælp fra Festgårdens personale til at læsse og læsse af. Vi beskytter vores medarbejder ift. til tunge løft.
Udlevering foregår i perioden: 1 april til 30 sept. – mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 10.00-17.00 og fredag fra kl. 10.00-16.00 I peroden 1 okt. til 31 marts – mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 10.00-16.00 og fredag fra kl. 10.00.15.00
Adressen er Østerlundvej 8, 8700 Horsens
Har du spørgsmål til levering inden bestilling, så kontakt os via mail eller tlf. 76 90 66 00.